Til forsiden
Om Gorm Poulsen
Renovering af
MG TA 1937
Jaguar MK 2 1961
Morgan +8 1972
Morgan Fabriken
Biler til salg
Solgte biler
Stumpemarked
Tekniske artikler
Kontakt

MG TA 1937

Jeg havde fornøjelsen af være ejer af denne TA i perioden 2000 til 2006. Et par af disse år gik med en gennemgribende renovering, som det fremgår af billederne. "Vi" deltog ligeledes i Munkebjergløbet i årene 2003 til 2006

En klassisk skønhed, denne MG TA fra 1937 (chassis 1607). Bilen blev i 1937 importeret til Danmark af prokurist Robert Glad, Gothersgade, København. Roberts mor startede det, der idag er kendt som "Magretheskolen" i København. Roberts bror hed Carl Christian

Det år kom kun 2 stk TA`ere til Danmark

Se foto af den gamle importregistrering fra 1937 (sidste foto)

Den anden TA importeret i 1937 ( tilhørt T.Strand) eksisterer ligeledes idag og kører i omegnen af Asserbo

Min TA er DK`s ældste TA fra ny. Andre kendte TA`ere i DK er importeret senere, enten som nye eller som brugte

Der er ialt produceret 3.003 stk MGTA i perioden 1936 - 1939, hvor den afløstes af TB umiddelbart inden 2` Verdenskrig kom i vejen

Sort/hvid smalfilm - ( overspillet på video med tak til Ole Emil Riisager !) foreligger. Den viser bilen ved et isløb på tilfrosne Roskilde Fjord i 1938. Robert Glad er gået gennem isen med MG`en og tililende sørger for at få den på det tørre...

Det er ikke lykkedes mig helt at opspore Robert Glad, men jeg er i kontakt med noget af hans familie. Bilen blev købt af Jens Peter Jensen i 1974 ( tidl formand for MG klubben). Jens Peter Jensen ilagde en MGTD motor (medio 50`erne) i bilen. Den oprindelige MPJG motor var jo een af de "mindre holdbare" MG motorer på grund af deres lange slaglængde

Den blev afmeldt i 1980 og efter ca 10 år købte Richard Nielsen (selv MG TC ejer) bilen. Herefter stod den opklodset i yderligere ca 10 år, hvorefter jeg købte den i 2000. Jeg kørte den til syn og den blev godkendt efter reparation af bremser

Bilen har været udstillet på Egeskov Slot

Jeg kørte i den ca 1 år for at lære den at kende, hvorefter den blev skilt ad. Efter ca 5 år er den nu så småt ved at være som ny, herunder har den fået nye "front and rear quarter panels", nyt sortlæderindtræk fra Collingburn i England, ny kalesche og tonneau i "double duck", ny lak, etc. Den forkromede kølerkappe stod ikke til at redde, så en ny blev banket ud i messing og herefter forkromet

Ved udskiftning af det gamle brune sæde-læderbetræk kom det originale røde til syne nedenunder (!). Sædebunde og bagsiden af ryglænet blev ved samme lejlighed udskiftet med nyt krydsfiner

Så vidt muligt er de originale dele genbrugt og forkromet op - i stedet for at købe nye, ofte billige kopier

Vidste du i øvrigt, at forruderammen består af ca 64 enkeltdele (excl viskermotor) ? Det er lidt mere kompliceret end på dagens moderne biler, hvor 1 stk forrude limes på bilens karosseri..

Nye bronze "sliding trunions" og nye "Silent Blocs" er blevet monteret på bagfjedrene

De nye dele er leveret af NTG - Barry Walker - Moss - Octagon Club (alle UK). Brugte dele er fundet "worldwide" - bl.a. blev et komplet sæt originalt værktøj ("King Dick") fundet i New Zealand...

Ved købet var TA`eren monteret med en Bosch viskermotor (!) - jeg har siden fundet en original Lucas, der efter adskillelse, smøring og lakering med "wrinkle paint" nu fungerer som var den ny

Jeg har dog lagt vægt på, at bilen ikke er et museumsstykke, men skal kunne tåle at blive brugt til træf og lignende. Den har gennemført Munkebjergløbet 2003, 2004, 2005 og 2006

Kører så perfekt som en næsten 70 år gammel bil nu kan...

Giver en "klonk" lyd fra bagtøjet ved tilkobling. Det har den altid gjort i min 6 års ejertid uden problemer. Jeg tror jeg ville savne lyden af "klonk" hvis den blev fjernet...


Er netop monteret med ny kalesche fra NTG Motors UK med de korrekte dobbelte "brillebagruder". Nye dørbeklædninger er ligeledes monteret så nu forestår "kun" en komplet renovering af instrumentbordet - herunder renovering af instrumenterne, ny træbeklædning, etc

Der mangler kun lidt afsluttende færdiggørelse (forkant på ny kalesche skal monteres, indvendig beklædning under instrumentbræt skal monteres, etc)

Historisk korrekte sorte emailje-nummerplader (hvor nummeret tilfældigvis også er bilens chassis-nr) afrunder billedet af en klassisk engelsk sportsvogn fra dèn tid, hvor "Made In England" var et kvalitetsstempel - og ikke en advarsel...

Bilen er istandsat efter det gode motto:

"MANGE kunne have gjort det anderledes, NOGLE kunne have gjort det bedre - men sådan har JEG nu valgt at gøre det. Og havde JEG ikke gjort det, var det måske aldrig blevet gjort !"


Grundet køb af en Morgan er bilen netop solgt !!!

Klik på fotos for større billeder